Min tiltro til egne evner som trendspotter kender ingen grænser efter den overvældende præcision i min forudsigelse sidst: Jeg skrev i januar, at det ville blive historiske servicevogne og racertransportere i 2011, og sandelig om ikke året bød på mindst tre nye af slagsen i den del af dansk motorsport, som jeg kender til. Den ene af dem hjalp I læsere endda med at finde den korrekte bemaling til.

Rå og praktisk transport, når man skal ud til Spas fjerneste hjørne i en fart: En tohjuler, her en BSA. Gerne afstemt så den passer til racerbilen...

Så nu prøver jeg igen, og denne forudsigelse er igen baseret på, hvad jeg så i Spa i efteråret. Nu er Spa jo stor, og de 7 kilometer rundt PÅ banen betyder mange flere kilometer rundt UDEN OM banen. Jeg har altid gået til fods – men er jo også rask og rørig. Mange andre vælger dog at bevæge sig rundt på et motorkøretøj, og meget ofte er det en såkaldt ATV. En slags bastard-motorcykel/traktor/gokart, der kombinerer ulemper fra dem alle med en skrækkelig æstetik, typisk i rød plastik og mudder.

...men dette Lotus Elite-team havde valgt en række japanske totaktere i lidt nyere årgange, men holder stadig en fin stil...

Sådan var det engang, men nu er det så sidste jul-agtigt. Spa viste heldigvis, at der er bedre tider på vej: Ikke bare har racermanden nu sit udekøkken, han har også sin historiske racertransporter, og turen er nu kommet til at skille sig af med ATV’erne, og få sig et historisk motorkøretøj til transitkørsel på baneområdet.

...selvom jeg bedre kunne lide ironien i denne lille Monkey, der var pitbike for en McLaren M8-kører...

Det var der mange, der havde gjort på Spa, og jeg kan berette, at det var en lise for øjet. Ganske vist kunne der flere steder godt arbejdes mere med afstemning af motorcyklens periode til bilens periode: Sådan historisk set giver det jo sig selv, at motorcyklen burde være ældre end bilen – sådan har det været, da bilerne var nye, og blev brugt til aktuel motorsport. Men alligevel: De rå halvfjerdsercrossere var langt mere sympatiske for øjet end ATV’erne, og klædte depotet bedre – og er da også lækre maskiner i deres egen ret.

...eller den rå stil i denne Ariel...

Toppen var dog de offroad-maskiner, der lignede noget taget ud af On Any Sunday: Deres periode passede bedre til de pre-65-biler, jeg brugte det meste af min tid på, deres stil passede bedre til asfaltdepotet, den hule dunkelyd fra de store firtaktere passede bedre til voksne mænd – ja, selve deres råhed passede simpelthen bare til et racerdepot.

...minimalismen i denne BSA...

Det er meget muligt, at de lidt nyere (japanske) totaktere var valgt, simpelthen fordi de var nemmere at leve med, og trods alt var med på turen for at blive brugt til transport rundt på banen. Det forstår jeg godt. Men kontrapunktet var AJS’en herunder, som jeg fotograferede søndag eftermiddag. Som det fremgår er det en større maskine, og der ligger godt med lædertøj omkring. Det var simpelthen fordi ejeren var på vej hjem. Til England. På den. Så strengt taget var AJS’en ikke en pitbike, men et transportmiddel. Ejeren fortalte, at han også havde en Moto Guzzi, men på den ville turen hjem have været kedelig – for som han sagde: “Guzzien kører altid, men på AJS’en ved jeg aldrig hvad der sker”. Så ved man, at køreren ikke er på to hjul for blæreværdiens skyld! Jeg havde lyst til at give ham hånden. Men hans var for olieindsmurt…

..eller den rene og skære fandenivoldskhed i denne AJS. Som strengt taget ikke var en pitbike, men ejerens transportmiddel hjem til England. Respekt.

ViaRETRO.