Hvadbehager?! Er den smukkeste VW ikke en Karmann-Ghia Coupé? Tjoh, det kan man da diskutere, for det er bestemt også en flot bil, der ofte har fristet mig – om ikke andet som en ferieflirt på udlejningsbasis. Men den er ikke helt fri for at være lidt feminin, vel? Og lidt svag, som vi alle ved. Og med sin baggrund i halvtredserne måske også lidt for gammeldags for de tilstrømmede horder af nye klassikerentusiaster, der er opvokset i en verden af kantede kasser. Alt det retter Roy von Königs bud op på: VW SP2 fra 1970 er simpelthen mere moderne.

Ligeså gammeldags som den runde Karmann-Ghia må have virket i 1972, ligeså moderne var denne SP2 – i både form, farver og grafik…

Ja, ikke nok med det – den er efter min beskedne mening også helt ualmindeligt vellykket: Flotte proportioner, god holdning på vejen, muskuløs at se på – og i øvrigt glimrende tænkt ind i VW’s øvrige modelprogram, rent designmæssigt. Men tilsyneladende var den overhovedet ikke tænkt ind andre steder!

…og selvom grafikken måske daterer den lidt, så synes jeg resten er flot og tidløst på niveau med det bedste italienske fra samme periode…

Og hvis man ikke kender SP2, så er det nok årsagen: Den blev (stort set) kun solgt i Brasilien. Hvorfor er mig faktisk en gåde, for modtagelsen af prototopen engang i 1970 var overvældende positiv – og det var jo også dette, der fik en produktion i gang omkring 1972. Men altså kun i Brasilien. Det betød klassisk VW-teknik under de eksotiske former (hvilket jo også var tilfældet med den tyske Karmann-Ghia), og selvom SP2 fik den store 1700-kubiks bokser, så var den ikke noget lyn.

…og da også har mere end et snert af Fulvia Sport over hækken…

Ligesom Ghia’en havde SP2 nemlig stålkarosseri, og vejede derfor for meget til formerne. Eller rettere, til motorerne. Og det samme forhold er også skyld i, at der er meget få af de godt 10.000 byggede biler tilbage i dag: Produktionen stoppede allerede 1976, og de tilbageværende rustede simpelthen som de bedste halvfjerdser-VW’er.

…og ubestemmelige toner af Monteverdi Hai, De Tomaso Mangusta og LMX Sirex over sig også. Ikke at det er skidt!

Som sædvanligt kan jeg godt se igennem fingre med det manglende fartpotentiale når andet opvejer det, og jeg må blankt erkende, at sådan en SP2 er lige mig: Solid storserieteknik, høj sjældenhed og eksotiske klæder. Kører den godt? Aner det ikke. Men den minder mig designmæssigt om De Tomaso Mangusta, som man jo siger heller ikke kører godt! OK, den er ingen De Tomaso – men så måske en brasiliansk udgave af LMX Sirex? Joeh, er der ikke også noget der?

SP2 var dengang en ligeså underlig fugl i VW’s program som den er i klassikerverdenen i dag: Eksotisk, ikke-hurtig, smuk ikke-sportsvogn. Jeg er vild med den.

Den er endnu ikke kommet hjem til Oldtimerzentrum Flensburg, men foromtalen kan læses hér.

ViaRETRO.