Et drabsforsøg og et fuldbyrdet: Miniens haspe til motorhjelmen burde kræve våbentilladelse – men jeg hævnede mig ved med koldt blod at slå akkumulatoren ihjel. Og så var der julegokart i Esbjerg, hvor vores glade hold Aston Martin gjorde det bedste vi kunne, men endte på en syvendeplads.

Minikørere gennem tiden må have samlet sig en formidabel samling huller i baghovedet, for mere livsfarlig mekanisme end dens haspe til motorhjelmen skal man godt nok lede længe efter. Det ved jeg efter i går, hvor jeg lige ville spænde kileremmen, en opgave der indebærer, at man har hovedet lige præcis under mordvåbenet: En forglemmelse og en rask bevægelse, så er man død!

Den her har man bare ikke lyst til at få i baghovedet.

Jeg overlevede, men blev sur nok til efterfølgende at hævne mig ved at slå akkumulatoren ihjel: OK, det var faktisk hverken bilens eller min skyld, for det er den første del jeg har fundet på Minien, som ikke holder standarden – så vidt jeg kunne se var det fra 1999, og de ti graders frost kunne det altså ikke klare. Og det var såmænd ikke fordi det var afladet, for bilen ladede fint – jeg ville kun spænde kileremmen, fordi den hylede en smule en gang imellem.

Prisen for en ultrakompakt konstruktion er ultradårlige adgangsforhold til mekanikken: Jeg husker én har nævnt for mig, at man kan kende en Minikører på forslåede knoer. Derfor forsøgte jeg at spænde til nedefra, men det var ikke stort bedre.

Men så lånte jeg en vinterduelig svensker, da jeg kørte til julegokart i Esbjerg: Palle “Midgetracing” og Frank “MilanoMotorsport” manglede et par kørere til deres hold i et 2,4 timers løb, som var befolket af medlemmer fra MotorSport Sønderjylland og Historisk MotorSport Danmark. Jeg meldte mig under fanerne, og i løbet af indcheckningen fandt vi så en fjerdemand, Claus “Alfasud Sprint”. Kartcentret i Esbjerg har ikke bare numre men også navne på deres hold, og vi hed Aston Martin, hvilket vi fandt meget passende – selv de to italienere. Nu er det mange år siden Aston Martin har vundet Le Mans, og det skete heller ikke i går, for vi blev nummer syv ud af 11 hold.

Det glade Aston Martin-hold bestod af "MilanoMotorsport", "Sprint", "MidgetRacing" og "MotorRetro".

Det startede ellers godt: Esbjergs løbsformat indebar, at startrækkefølgen for de 12 ventede karts med førstekørerne i blev afgjort af en holddeltagers løben banen rundt. Da jeg aldrig havde kørt der før fik jeg lov at starte, fordi jeg så fik fem opvarmningsomgange. Og da Palle i år har været i skrap løbetræning, så fik han lov at løbe. Fin kombination, og jeg kom afsted i en glimrende position til mine 40 minutters kørsel. Banen i Esbjerg er betydeligt kortere end i Racehall i Århus, så de 11 karts fyldte godt på banen, og der var godt med action. Reglerne indebar, at berøring var forbudt, men banen var ret snæver, og berøringer meget svære helt at undgå – og nogle gjorde heller ikke ret meget for at undgå dem.

Corvette-holdet blev nummer tre, og her er Fritz Trøst på vej ud efter næsten en times kørsel - de var kun tre på holdet.

Det gav nogle knubs hist og her, og jeg havde fået min andel, da jeg afleverede karten omkring fjerde position: Hvis ikke vi var blevet enige om at køre med sædeindsats, så vi sad helt stramt, så vile jeg have haft blå mærker i dag! Jeg var godt tilfreds, og min bedste tid blev 31,696, hvilket virkede fornuftigt. Så kom Claus “Sprint” i, og han levede op til sit navn, for holdets hurtigste omgang på 31,463 blev hans. Men vores position blev bare ikke bedre, for tilsyneladende havde mange hold valgt at indsætte deres hurtigste kørere længere inde i de 2,4 timer. Faktisk dalede Aston Martin stille og roligt ned igennem listen, og hverken ”MidgetRacing” med 31,505 eller “MilanoMotorsport” med 32,46 kunne gøre noget ved det: De hurtigste kørere lå henimod slutningen under 30 sekunder, og der kunne vi ikke være med.  Sejren gik til BMW med en bedste tid på 29,765.

Efterfølgende var der ost og rødvin hos Jan Heiselberg (pudsigt nok fra det vindende hold), og her gik snakken livligt, og jeg blev grundigt mobbet: Dels havde jeg ikke nået mit mål om at køre hurtigere end MidgetRacing (det har jeg stadig til gode, uanset hvilken arena kampen står i), dels med min manglende kørsel i de rigtige race i 2010. Jeg var simpelthen nødt til at love at stille op i 2011, og det gjorde jeg så. Hmmm, det bliver et travlt forår.

Del